Domestic Diva Diet (og lidt om at elske og hade sig selv – eller yde før man nyder)

Nå, som nogle af jer sikkert har opfattet, så er jeg på mit livs første seriøse slankekur. Dvs jeg har sat mig for at tabe 12,2kg, og kampen gik igang 1/5-2011. Baseret på diverse hardcore slanke”eksperter” (læs – folk jeg kender der har været på mange mange slankekure), så har jeg indset at dette skal være mit langtidsmål, og ikke noget jeg haster igennem.

 

Selvom jeg gennem mange år var pænt træt af mig selv, så var der alligevel langt til at acceptere det der skulle til. Den endelige udløser var da jeg i foråret skulle købe bikini. F*** hvor er omklædningsrum utaknemmelige. Hidtil har jeg gemt mig bag den diabetes 2, som fødslen  af min datter nr. 2 udløste. Insulinresisten (mine muskler kunne ikke omsætte kulhydrater til energi som hos andre), og blodsukker der hoppede op og ned osv osv. En læge fortalte mig, at for mig at tabe 1kg svarede til at et “normalt menneske” skulle tabe 3 kg. OK, så jeg gik fra at have en forbrænding som ville gøre enhver misundelig, til at have en forbrænding på 1/3 af et normalt menneske. F***!!!! Det viste sig at det var en arvelig type 2 diabetes – det meste af min fars familie har den.

Ingen læger troede dog på jeg havde fået den, før jeg tog 22kg på uden at ændre på noget! (Så lyt dog skide læger når jeg siger der er noget galt…. Kan nævne tonsvis af symptomer jeg havde, men som ingen læger tog seriøst idet jeg var “tynd”, men den tager vi en anden gang…. 😉

Forhistorie: Gennem det meste af mit liv har jeg altid været ultra tynd. Jeg elskede mad, og kunne til hver en tid spise ethvert mandfolk ud af huset. Jeg har dog aldrig brudt mig om kager og desserter, men stik mig en bøf eller lækker pasta-ret, and I´m all yours 🙂 Jeg har altid været så ualmindelig heldig at jeg har haft en fantastisk høj forbrænding, og til en grad at folk nærmest troede jeg led af spiseforstyrrelser. Var altid en str 34-36 trods stor appetit, og absolut ingen indsats for at forbrænde det.

Well, shit happens! Der er nok en mening med det hele. Alting hævner sig, og min grådighed på livet, og hovmod gav bagslaw. Jeg, der altid havde haft killer-body (90-60-90 – oh yes), rykkede fra cityfab til forstadsens downtour med medfølgende mormor arme og mosterlår. Efter min datter nr. 1, raslede kiloene af mig (13kg på 6mdr uden indsats overhovedet). MEN, så blev jeg gravid igen, da vores datter nr 1 var 6mdr, og så gik det galt. Det vil sige, jeg tog faktisk kun 9,5kg på under graviditeten. Til gengæld tabte jeg INTET efter fødslen. Alt gik i stå, og det eneste jeg kunne tænke på var at sove. JEG VAR SÅÅÅÅÅ TRÆT!!!!!

Dvs at jeg frem til 1.5.2011 vejede det samme som da jeg fødte vores datter nr. 2 (i 2004). Sikke en bet! Der havde min mand sq købt katten i sækken….

Anyway. Nu kan det være nok. Det tog mig mange år at komme mig over dommen om at have diabetes. Det ser jeg så nu. Bagklogskabens klare lys viser, at jeg har prøvet at fornægte mit ansvar for at komme videre. Det var et større chok end ventet, men nu kan det være nok.

OK SÅ! Gud, karma, whatever…. I get it, OK?!!!

Man skal være taknemmelig og aldrig tage noget for givet. Nu må jeg lide for min livslyst, min grådighed… Har erkendt at det kræver mange gange på løbebåndet mm, for at kunne råde bod på mit livs mange madsynder. Nu kræver det benhårdt arbejde at slippe af med fedtet. Magter ikke at leve af salat resten af mit liv, men jeg har besluttet mig for, at nu er det MIT ansvar at kunne tillade mig at nyde et glas champagne, samt en god bøf når det byder sig, men alting med måde.

Nu må jeg yde før jeg kan nyde, og i mellemtiden skal der rådes bod på fortidens hovmod! Jeg tæller kalorier som en stor pige, indtaster ALT i “Kostdagbogen” på Iform.dk, og sparer pænt op til mine “udskejelser”.

Har nu været igang i knapt 2mdr. Har tabt 3,5kg (trods ferie hvor jeg tog det HELE på igen), ca. 7cm i taljen, og fokuserer nu på at blive MIG igen. NEJ, jeg vil ikke være en str 34 igen, men ved Gud jeg vil kunne se mig selv i spejlet når jeg når 50 og tænker “Damn girl – be proud”.

Det er kun op til mig – det ved jeg nu. Sluger mine kameler som en stor pige 🙂

Ved at rigtig mange af jer har været på utallige slankekure. Hvad er jeres gode og dårlige erfaringer herom?

Advertisements