Love life! – en fortælling fra den virkelige verden

Well, manden var som vanligt trygt sendt afsted på we-vandretur med vennerne, og mine 2 miniduller og jeg, havde planlagt en hel week-end med legeaftaler og 100% dullehygge. Fredag morgen lægger ældstedullen sig syg med ondt i halsen og feber (“kan du nu forstå at når mor siger at du skal have jakke på når du går ud i skolegården og leger” ekkoede tomt i lokalet…)

Hvad gør en klog, og hvad gør jeg? Nå, vi får det bedste ud af det . Yngsten sendes afsted på cykeltur med veninde lørdag formiddag, og Yasmin og jeg trisser efter diverse ærinder, i Blockbuster og lejer film. 2 stk til dullerne og 2 til mor (Olsen Banden, den “originale” Alice i Eventyrland samt Sex and the City 2 + The Social Network). Ældsten og jeg hygger med Alice i Eventyrland, og undertegnede fortæller at dette var min yndlingsfilm som barn (den nye så vi et par uger forinden) De ELSKEDE den originale version, OG foretrak den over den nye. Hurra! 🙂

Aftenen slutter med at yngstedullen kommer hjem fra cykeltur m ondt i halsen, og vi alle 3 derfor putter og råhygger i sofaen med endnu en gang “Alice”, ualmindelig mange tæpper og frugt. Dernæst er det mortid med SATC 2, yngsten sover forkølelsen ud på sofaen, ældsten kreerer sange som vanligt, og pludselig indser jeg, at trods alle planer forvanskedes, så endte vi med den ultimative råhygge dulle-we. Yasmin har sat hår på mig med snottet næse, yngsten lå småfebrid og sagde hun “bare ville ha mig” da vi lå og puttede til filmen, og jeg fik lov at voksendulle den til SATC 2. Havde drømt om en lørdag aften ALENE, men virkeligheden overgik fantasien, selvom den inkluderede 2 syge duller!

Nogle gange kan selv de værste mareridt (2xsyge børn i alenemor we), ende ud i en helt igennem fantastisk we. I øjeblikke som dette elsker jeg bare at være mor – på godt og ondt. (dybt hjertenssuk på den fede måde herfra).

Det hjælper virkelig at tilgå alle udfordringer med en “can do” attitude 🙂 Jeg elsker når jeg får det bedste ud af det værste, og når man husker at være taknemmelig over selv de små ting, så belønner det sig.

N.B. Indtil da må tøjvasken i maskinen jeg ikke lige orkede at tage ud, tage endnu en tur, for at blive hængt op imorgen. Ingen fornøjelser uden omkostninger, men det var det hele værd. Jeg er dybt dybt taknemmelig for 2 stk fantastiske miniduller, der virkelig lærer mig noget nyt hver dag.

Ønsker jer alle en fantastisk we!

Advertisements